Sidevisninger den seneste måned

torsdag den 18. juni 2015

Wells Grey/Clearwater


Vi vågnede igen tidligt, tidligere end resten af huset. Så Kim listede op og tændte for kaffen. Vi badede og pakkede vores ting og gik ned og pakkede bilen. Da vi kom retur var der liv i huset og vi spiste morgenmad.
Mary-Lou's veninde skulle med til Wells Grey, hun skulle dog køre retur til aften sammen med Greg. Wendy præsenterede os for Tom Hortons mini donuts - det skulle hun ikke have gjort - Kim er vild med dem :-)

Lidt guf til køreturen - mini donuts

Vi var afsted ved 9 tiden, temperaturen var noget lavere end i går.
Der var kun 125 km. til Wells Grey, så en tur på 1,5 times tid blev det til. Der var ikke så meget at se undervejs, andet end en masse store trucks med træstammer - de er til gengæld også meget store.


Fremme ved Wells Grey parkerede vi ved turistinformationen. Vi ville have kort over stedet. Vi lod vores autocamper stå der, for at køre i en bil frem til vandfaldet. 

Vi kørte til Helmcken Falls. Vi gik frem til vandfaldet og blev igen igen mødt at en brusende larm. Det var meget højt og flot. I luften hang en kæmpe tåge af vand.
.

Vi skulle også se vandfaldet fra den anden side og skulle ud på et pænt langt hike.



Armeret med bearbells og ½ liter myggesspray var vi klar til turen. Der kunne være bjørne på stierne. Vi var nu ikke bange, selv om vi lige havde hørt at Wendy, som er sygeplejeske, i øjeblikket har en patient som er blevet bidt af en grizzly bjørn. Det var ikke så varmt, hvilket var ok når vi skulle gå så langt. Krattet vi skulle gå igennem var meget tæt, faktisk kunne vi nogen gange ikke se hinanden.

Klokken på rygsækken



Vi gik langs kanten til floden og efter en lang tur kunne vi høre den kendte brusen. Vi var tæt på vandfaldet nu. Jeg behøver ikke at sige at det var højt og flot. Jeg tør ikke tænke på hvor mange liter vand som vælter ud der.


Efter at have suget vandfaldet til os og fået fotograferet en masse gik vi retur til bilen. Lårene som lige var blevet sig selv igen, kom lidt på arbejde igen, men det gik fint.

Tilbage ved turistinformationen gav vi en is til os alle, fik sludret lidt og sagt farvel til Wendy og Greg som kørte til Kamloops igen.
Vi droppede den campingplads som vi havde booket, den lå helt ude for enden af vejen, 35 km. herfra. Det var den vej vi lige havde kørt i almindelig bil, og det var noget af en vej..... Så vi bookede os ind på KOA som lå lige over for turistinformationen.
Mary-Lou var jo med os, så hendes bil kom med på vores plads.

Vi havde handlet til mad igår, så efter vi var kommet til rette gik jeg igang med at lave mad.
Det blev til spaghetti og kødsauce, og det blev faktisk ret så godt ud fra det vi havde fundet i supermarkedet.

Lige nu sidder vi udenfor og hygger med lidt øl og vin, som Kim og Mary-Lou måtte i Liquer Storen for at købe. Det er altså lidt underligt at man ikke kan få en øl eller en flaske vin i supermarkedet.

Vi er lidt spændte på vejret i morgen, der er lovet regn, torden og lyn, så vi må vente og se hvad det bringer når vi står op. Det er meningen at vi skal ud på et længere hike, men vejret må bestemme om det rer forsvarligt at gå ud i området.

Der er travet 11-12 km. idag. Vejret har været noget køligere omkring 16-17 grader vil jeg tro. Men helt fint når man skal gå så langt. Men vi måtte da have vores fleecebluser på, både fordi det var køligt men også for at undgå myggene.



Nu vil vi kæmpe videre med myggene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar