Ankommet efter en meget lang tur

Så kom dagen endelig og vi skulle afsted. Vi skulle jo heldigvis ikke op før en vis herre fik sko på. Vi sov til omkring 7.30 og kunne stå stille og roligt op, vi skulle først hjemmefra kl. 10.30.

Klar til afrejse

Vi var i lufthavnen kl. 11.10 og blev sat af og vi fik krammet farvel til Sabina.

Vi havde jo tjekket ind hjemmefra for første gang, det var nemt og bestemt en succes.

28 minutter efter vi blev sat af stod vi i transithallen, klar til at indsnuse den særlige stemning vi synes der altid er deroppe. Jeg fik hurtigt købt de ting jeg skulle i "parfumekiosken" og vi kunne så finde et sted hvor vi kunne spise lidt frokost.

Vi smed en sms afsted til Merete, som arbejder i lufthavnen, for at høre om hun havde adgang til transithallen, for så kunne hun jo lige komme ned og få en sludder. Det havde hun, og vupti så var hun der. Vi sad og spiste og sludrede lidt, og så var det tid til at gå lidt rundt og slentre i den rigtige retning mod gaten.

Det var noget af en blikcigar vi skulle flyve til London i. Stuvet sammen til bristepunktet og en grum luft. Nå, men vi kom afsted til tiden. Kaptajnen hilste velkommen og fortalte at der lå en storm over det sydlige England og at vi med stor sandsynlighed ville ramme den og blive forsinket.....hurra for en dejligt oplysning, når man som jeg, er så super glad for uregelmæssigheder i flyvningerne.

Men der var ingen grund til bekymring, flyvningen gik fint og vi havde klart vejr hele vejen. 

Flyselfie

Da vi nåede London, synes han dog at vi skulle opleve "et eller andet", så han næsten kastede flyet i landingsbanen.....det skal han godt nok ikke have point for. Efter nedkastningen skulle vi så lige holde i kø, da der ikke var flere pladser. Så vi holte en lille halv time og ventede på at kunne taxie ind. Tiden løb og vi tænkte, bare de nu får tid til at få vores kufferter med over i den næste flyver.

Så holder vi i kø

Der var udkald til flyet til Vancouver en time før afgang. Det kunne man godt forstå, for der var dæleme langt ud til gaten.

Vi kom faktisk hurtigt ind i flyet og her var det så vi savnede Lufthansa og A380 RIGTIG meget. Der var meget dårlig plads i det her fly. Kim kunne ikke sidde ordentlig med sine lange ben og sæderne var meget smalle. Det var faktisk noget rigtig gammelt møg. Det var heller ikke muligt at komme op og gå lidt rundt en gang imellem, så man havde virkelig krise i kroppen.

Til gengæld var maden okay :-)

Udsigten over Grønland var der til gengæld ikke noget galt med.

Efter 9 meget lange timer, hvor der bl.a. sad en umulig unge foran os, synes også denne kaptajn, at vi skulle vågne, så han smed den også ned så man røg helt forover. Heller ikke point til denne pilot. Nå, men vi var heldigvis færdig med at flyve for denne gang og vi fik vores kufferter. Kim var ellers noget nervøs for at de ikke var med,  men det var de. Og sandelig om de ikke kom frem uden nogen skader denne gang.

Vi blev hentet i lufthavnen af en shuttle bus som kørte os til hotellet, det var dejlig nemt. Fik hurtigt vores værelse og fik smidt kufferterne ind. 

Vi  var hunde sultne, så vi fandt restauranten, Moxie, og fik nogle hyggelige pladser uden for. Vi bestilte dejligt mexicansk mad og noget dejlig koldt øl.

Dejlig mætte og godt trætte, dog ikke så slemt som de andre gange, gik vi tilbage til værelset og der gik ikke lang tid før vi snork sov.

Så var det bare lige, at jeg var færdig med at sove ved fire tiden.....så ligger man der og vender og drejer sig. Kl. fem var vi begge vågen og så gik jeg igang med at skrive :-)

Kim er igang med at lave os en kop kaffe og så venter vi på, at man kan komme ned og spise morgenmad.

Og så skal autocamperen hentes og eventyret kan begynde.