Sidevisninger den seneste måned

onsdag den 17. juni 2015

Hvem er canadieren?

Nu har vi været her nogle dage. Og hvem er så canadieren efter vores indtryk?

I Whistler mødte vi en masse rare mennesker, alle er glade og ligner en som lige er kommet hjem fra en fed oplevelse.

Og det er ikke helt forkert. Som en ekspedient fortalte os ( hun var fra Sverige, men gift med en canadier ), alle prøver at arbejde så lidt som muligt, for at have så meget tid som muligt til at lave noget som er sjovt!

Om vinteren står de på ski alle deres ledige timer. Når der ikke er sne cykler de som gale.
Det helt store er at køre "down hill", det var godt nok også nogle seje gutter og gutinder som gik rundt i byen i deres sikkerheds udstyr og de havde nogle ufattelige fede cykler. Der køres på skateboard i deres dertil indrettede parker. Der power walkes og løbes, og ikke mindst kører de på racercykel, op og ned i dette terræn med meget store niveauforskelle. Høje bakker op og ligeledes ned.

Alle er glade og nyder livet. Som den svenske ekspedient sagde, Whistler er lidt som Disney World :-)

Næsten alle canadier har en hund, de er ekstremt glade for hunde og stopper altid op så hundene kan hilse på hinanden.

I Kamloops var der ligefrem en hundestrand, hvor ejerne tog hunden med hen, så den kunne bade og lege.
Det var et sjovt syn, og alle hunde, store som små, boltrede sig i vandet i floden med bolde og freesbee's.


Vi kan også se at Greg, som vi er sammen med i disse dag, er gået ned i tid, så han har fri om fredagen, kun for at have mere tid til hiking, ro kajak, cykle og hvad der ellers falder ham ind.

Set udefra har de en meget afslappet livsstil, hvor det gælder om at nyde livet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar