Sidevisninger den seneste måned

fredag den 3. juli 2015

Tidsfordriv og hjemtur

Væggeuret var sat idag, vi skulle jo når at pakke og tjekke ud inden klokken 11.

Så vi kom op, fik badet og pakket det meste.

Vi gik "på gaden" og fandt et nyt sted for indtagelse af morgenmad og kaffe.


10.15 var vi retur på hotellet, puttede det sidste i kufferter og rygsække. Vi synes det fyldte meget, selv om vi stort set har det samme med hjem, som vi havde med derover. Dog er diverse ting blevet derover og nye ting er kommet til.

Det er altid det værste tidspunkt for en rejse, især af længere varighed, synes jeg, ventetiden til man skal flyve hjemad.

Vi fik tjekket ud og fik så opbevaret vores bagage i et sikret rum, indtil vi skulle i lufthavnen.

Vi gik en tur ned til havnen, langs promenaden og nød udsigten til bjergene og kiggede på vandflyverne. Fik os den sidste Tim Horton iskaffe og vendte så snuden opad mod hotellet, vi var trætte i vores ben og kroppe men den lille promenade blev da lige til 6 kilometer mere i benene. Og vi synes ikke de kan mere nu.

Sidste besøg hos Tim Horton

To trætte turister


Vi sugede de sidste indtryk til os langs vandet.





Kim nåede da lige at savle over de fede biler en sidste gang.


Kim har ondt i ryggen og vi har måtte købe nogle smerteplastre - man kan få en masse "drugs" herover :-/, og mit knæ er godt hævet - så det er det rigtige tidspunkt vi skal hjem på.

Vi brugte de sidste 40 minutter i den kølige lobby, fik så vores bagage og en taxi til lufthavnen.

Vi tjekkede ind.....og satte kufferterne på vægtet...hmmmm. To heavy! Vi sagde, vi betaler bare, 99$.
Det synes hun ikke vi skulle, så hun sagde, kan i ikke om rokere lidt i kufferterne. Hun ville så gerne spare os for at skulle betale. Så vi trak til siden, der var heldigvis næsten ingen mennesker, og fik flyttet rundt og taget lidt over i en håndtaske. Og vupti, så var begge kufferter under mål - faktisk kunne der have været mere ;-)

Oppe i transithallen fik vi en lille smule at spise, brugte de sidste $, for dem gad vi ikke have med hjem.

Så blev der kaldt til "Go to gate" og vi vandrede ud til gaten.
Vi skulle sidde i midten af flyet, det har vi faktisk ikke gjort før. Der var bedre benplads end på vej derover, men til gengæld fik jeg en side mand som konstant pudsede næse som om han ville have rygraden med ud :-/ - belastende og temmelig uhygiejnisk. Men nogen har bare ikke pli omkring at pudse næse. Ellers havde vi bare én unge som flegnede helt ud den første times tid, og så kom der lidt ro. Vi fik sovet sådan lidt on and off, det er svært på et flysæde. Kroppen er ved at gå helt i sort når man ikke kan komme op og røre sig. Vores kroppe havde ikke været så inaktive i 3 uger! Et par gange undervejs måtte vi simpelthen op og lave lidt "gymnastik", mine fødder var bare hævet og jeg havde mest lyst til at lave "ormen" op gennem gangen og så baglæns kolbøtter retur. Vi ville bare hjem nu.

British Airways er ikke en valgmulighed en anden gang - vi vil med Lufthansa og deres A380, her er der plads til "dans".

Ankommet til London, efter at have fløjet rundt i cirkler over byen i en halv times tid. Da vi kom ned var der ingen gate til os. Kom vi uanmeldt??

Ud kom vi, og fik tjekket ind på næste fly. Så skulle vi igennem sikkerheds tjek igen. Det er for den sags skyld ok, det er jo for vores egen sikkerhed.

Men de var emsige, og tog temmelig meget bagage til siden for yderligere tjek, da de havde "set noget" på skærmen. Dette inklusiv Kims rygsæk :-( Vi var sikre på at der ikke var pakket noget som ikke måtte være der. Tiden løb, og vores afgangstid nærmede sig - Kim var ikke glad, faktisk tæt på det meget gale! Han spurgte en, om ikke der var mulighed for at få kigget på den blå rygsæk, der længere tilbage på båndet, så vi kunne nå vores fly. NEJ det var der ikke.
Så skulle de lige skifte mandskab midt i det hele.
Det næste hold arbejde dog lidt hurtigere. Det viste sig at al den bagage de havde sat til side, var med samme " ikke tilstedeværende" problem. De små tjek in bags, med de små flasker, sæbe, shampoo, håndsprit osv. Så da det endeligt blev Kims rygsæks tur, stak han bare en søgeanordning ned i tasken og sagde "OK".....det virkede temmelig tåbelig at forsinke så mange pga. det.

Nå, men der stod "go to gate" og vi løb alt det vi kunne. Heathrow er en STOR lufthavn og det er bare om at finde de rigtige skilte.


Vi nåede derud da de var igang med at boarde. Fik vores pladser og heldigvis fik vi tre sæde til os to. Dejlig, så kunne de ømme ben komme lidt op at ligge.
Jeg faldt da vist nok lige i søvn ret hurtigt.

Luften over London
1½ senere var vi i København.

I dask luftrum
Hurtig kuffert udlevering, faktisk var den ene der allerede da vi kom hen til båndet. Den anden kom en rum tid efter.

Sabina stod klar uden for, for at køre os hjem :-) Se det var dejligt.
Vi ankom til en dejlig dansk sommerdag. Men den fik vi ikke brug for.
Kim gik omkuld så snart han satte sig i sofaen. Jeg skulle som sædvanligt 100 gange rund om mig selv, åbne kufferter, give Sabina gaver og så rode rundt lidt "her og der".

Efter et par timer satte jeg mig på sofaen, bang, så sov jeg. Sabina vækkede mig og sagde at min seng var klar. Og så tog det lige præcis 2 min. så sov jeg dejligt i min egen seng lige til klokken 5.

Blev så vækket af fugle kvidder og stod op og begyndte at sætte vask over og skrive.

Det er vildt så mange som har læst med. 1035 gange er vores blog blevet læst. tak for alle hilsnerne og kommentarerne undervejs.
Det bliver hyggeligt for os selv, når vi får tid, at få læst oplevelserne igennem. Lige nu er det svært at konsumere alle oplevelserne, derfor er bloggen god. Og så skal vi have set alle 3500 billeder ( det er faktisk ikke ret mage i forhold til de sidste rejser, men jeg har også redigeret meget undervejs ).

Nu er der kun et par brugte flybilleter tilbage og så selvfølgelig alle oplevelserne, som vi aldrig vil glemme.


Ha' en rigtig dejlig sommer allesammen.

Bloggen er skrevet af mig, med indput fra Kim, vi har gjort det bedste, for at beskrive vores oplevelser på bedste vis.

"Forfatter" :-)
Vi håber at vende tilbage med nye eventyr på et tidspunkt :-)

onsdag den 1. juli 2015

Travetur og Canada Day


Vancouver skulle være en af verdens smukkeste byer, det er hvad vi har hørt og læst.
Det har jeg nu svært ved at se. Det er da en rigtig fin by. Meget ren, renere en de fleste og så har de en fantastisk trafik kultur.
Her er mange bakker i byen, men slet ikke i sammenligning med San Francisco.
Restauranter er her mange af, rigtig god mad. Med et hurtigt bud, så er gadebilledet præget af 70% asiatere.

Vi startede vores sidste dag med morgenmad på gaden, en restaurant som vi har været på før. Det var køligt på skyggesiden, men termometret var allerede ved at kravle opad. Klokken var 9 da vi forlod hotellet og en lille time senere havde vi spist morgenmaden.

Vi gik til stoppestedet for at vente på "hop on\hop off" bussen. På den anden side af gaden stod en mand - det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i, men han talte i telefon , I EN TELEFONBOKS :-) havde næsten glemt den eksistens.


Vi hoppede på bussen lidt i 10 og kørte med til Stanley Park. Vi ville tage hele kystturen i parken til fods.

Vi kom af bussen og satte det lange ben foran. Det var nu flot at gå langs vandet og se skylinen af byen. Der var et væld af cykelister på cykelstien i parken, den følger også kysten rundt fra øst, nord om mod vest. Lidt underligt, herover bytter de om på fortorv og cykelsti. Fodgængere går yderst.



Det blev en god lang tur på 11,5 km. Vi tankede op med en vand og en is undervejs.

Undervejs så vi en lille plads med totempæle, en "kopi" af  Den lille havfrue og en bro som til forveksling gerne ville ligne Golden Gate.





Da vi var kommet om på vestsiden hoppede vi på bussen igen og kørte nogle stop, for igen at hoppe af og gå den sidste tur ad Robson Street hjem ad.
Der var dog lige et stop for lidt frokost.

Og det var da hyggeligt at sidde på den udendørs restaurant og spise ud til gaden. Der går en dame forbi, talende i telefon, da hun lige ud for os slår en ordentlig skid - ja undskyld sproget, men helt ærligt ??

Folk i gaderne begyndte at være iklædt rødt og hvidt, de canadiske farver på grund af Canada Day. De gik rundt med flag og hilste med et "Happy Canada Day".

Vi gik op på vores værelse for at slappe lidt af, benene og fødderne var lidt trætte.
Trætte fødder er lig med en vabel, underlig tid at få den på, når vi har gået så meget de sidste 3 uger.

Vi havde købt 2 cupcakes i Cupcake butikken, en rigtig fin butik, dem skulle vi nyde til en kop kaffe.


10$, så er den da også betalt, vi købte en lidt mindre.
Mens vi var på værelset kunne vi høre mere og mere og højere og højere musik, og vi er altså helt oppe på 24. etage. Når vi gik ud på balkonen kunne vi se en masse vogne, som var ved at blive pyntet i rød og hvis og med massere af canadiske flag.



Der er ved at være gang i den dernede.

Om en time har vi bord på restauranten Cloud 9 Revolving Restaurant & Lounge på 42. etage her på hotellet, sidste middag i Canada.

--------------------------------------------------------o0o--------------------------------------------------------------

Så har vi været oppe og spise i 3 timer og 45 minutter, drinks, forret, hovedret og dessert - vi er lige ved at revne.


Det siger sig selv at udsigten var fantastisk fra 42. etage. Alt mens man sad der, drejede hele restauranten rund. Vi nåede rundt et par gange.

Efterhånden som tiden skred frem, fra kl.19 da vi kom, kom der flere og flere både i vandet ved havnen, som skulle ligge og vente på fyrværkeriet.

Da det blev mørkt kunne man se alle lysene, det så vildt hyggeligt ud. Det er svært at få fotograferet det i mørket. Men det var flot kan jeg love for.

Man kan skimte Baker Mountain i baggrunden - det er i USA

Solen er gået ned

Det begynder at skumre

Så er der lys i gaderne
Kl. 22.30 gik fyrværkeriet igang og det varede lidt over en halv time.
Vi gik ned før det var færdigt. Men kunne så både se og høre det fra vores balkon.
Ingen billeder, de blev bare ikke gode.



Nu er hr. og fru Jakobsen trætte. Vi skal tjekke ud senest kl. 11 i morgen.
Så nu er det godnat herfra. Vi må pakke i morgen.

tirsdag den 30. juni 2015

Hop on - Hop off

Vancouver by night
Jeg sluttede lige dagen i går med at stå og nyde udsigten fra vores balkon. Det kan man bare blive træt at af kigge på - flot syn. Stærk kontrast til det vi netop er kommet fra.

Sengen vi sov i.....jamen sikke en nydelse at ligge i en rigtig seng. Jeg sov som et lille lam på en blød sky :-)

Der er ikke morgenmad inkluderet i overnatninger i Nordamerika. Vi kunne enten bruge restauranter her på hotellet eller gå ud på gaden og finde et sted. Vi valgte det sidste.
Det skulle da lige blive en oplevelse til at grine af. Vi fandt en sted, vi ville bare have noget let og hurtigt og noget kaffe. Så vi bestilte 2 x plain breakfast. Føj og pøj....det var så en tortilla med røræg og ost inden i. Totalt smagløst og temmelig fælt at få i munden. Så vi kiggede lige på hinanden og grinte så og blev enige om at det skulle vi ikke spise.
Farvel og tak. Vi fandt derefter en ordentlig restaurant og fik dejligt morgenmad, juice og cappuccino.



Efter morgenmaden måtte vi lige en tur retur til hotellet, jeg havde da lige glemt at sætte batteriet retur i kameraet efter opladning - ja ja, jeg ved det godt....kvajhoved!

Vi købte billetter til "Hop on / hop off" busserne. De gælder i 24 timer og så kan man let og uden problemer komme rundt i hele downtown. Vi hoppede på den første bus som kom, og valgte at blive siddende på hele turen rundt i første omgang.



Jeg kan ellers love for, at det er varmt bagi, at sidder 2 timer på et plasticsæde når solen bager ned.



Vi fik set en masse fra bussen. Flotte bygninger, grimme bygninger, en masse fede biler og et hav af forskellige mennesker. Vi kørte igennem Stanley Park med alle de smukke rosen haver.

 











Efter ca. 2 timer i bussen, på det varme sæde, stod vi af i Gastown. Vi ville gå lidt rund og kigge og bl.a. se dampuret.

Dampuret i Gastown
Og så skulle vi have frokost. Vi fandt efter lidt søgen, en lille hyggelig italiensk restaurant, med en god stemning og et godt menukort.



Da maverne var fulde, fandt vi et stoppested for" hop on hop off"  bussen og der kom en med det samme.
Den første chauffør kunne ikke finde ud af det med billetten, så den blev ikke scannet før nu, hvor klokken var 15. Og da det er en 24 timers billet, ja så kan vi køre på den hele formiddagen i morgen - den 1. juli, som er Canada Day - den nationale helligdag hvor der kommer til at foregå en masse. Så det er jo ikke så tosset.

Som i alle andre storbyer er der desværre også en masse "skæve" eksistenser her. Her er en del hjemløse og så der der dem så bare er lidt "skæve", men her er plads til alle.




Vi kørte 3 stop med bussen og stod af for at gå den sidst stykke. Det blev til lidt butikker under vejs, bl.a. Victoris's Secret, Kim var da heldig, at få lov at komme med ind i sådan en fin lingeributik ;-) Herefter var det tid til en kold eftermiddags øl.

Og så op og hvile benene og hovederne lidt. Vi kørte lige helt op på 42. etage til restauranten, for at kontrollere, at vores reservation til i morgen var ok - det var den.

Aftensmaden blev indtaget på en Earls. Jeg spurgte Kim, om han ikke kunne Google hvor der var en, og imens han gjorde det stod jeg og kiggede rundt - haha...den lå lige over på den anden side af gaden.

Da vi gik hjemad var det mørkt og der var lys i træerne, ret hyggeligt.


Vores hotel i mørket 
I morgen er sidste dag, lad os se hvad den bringer.