Hop on - Hop off

Vancouver by night

Jeg sluttede lige dagen i går med at stå og nyde udsigten fra vores balkon. Det kan man bare ikke blive træt at af kigge på - flot syn. Stærk kontrast til det vi netop er kommet fra.

Sengen vi sov i.....jamen sikke en nydelse at ligge i en rigtig seng. Jeg sov som et lille lam på en blød sky :-)

Der er ikke morgenmad inkluderet i overnatninger i Nordamerika. Vi kunne enten bruge restauranter her på hotellet eller gå ud på gaden og finde et sted. Vi valgte det sidste.
Det skulle da lige blive en oplevelse til at grine af. Vi fandt en sted, vi ville bare have noget let og hurtigt og noget kaffe. Så vi bestilte 2 x plain breakfast. Føj og pøj....det var så en tortilla med røræg og ost inden i. Totalt smagløst og temmelig fælt at få i munden. Så vi kiggede lige på hinanden og grinte så og blev enige om at det skulle vi ikke spise.
Farvel og tak. Vi fandt derefter en ordentlig restaurant og fik dejligt morgenmad, juice og cappuccino.

Efter morgenmaden måtte vi lige en tur retur til hotellet, jeg havde da lige glemt at sætte batteriet retur i kameraet efter opladning - ja ja, jeg ved det godt....kvajhoved!

Vi købte billetter til "Hop on / hop off" busserne. De gælder i 24 timer og så kan man let og uden problemer komme rundt i hele downtown. Vi hoppede på den første bus som kom, og valgte at blive siddende på hele turen rundt i første omgang.

Jeg kan ellers love for, at det er varmt bagi, at sidder 2 timer på et plasticsæde når solen bager ned.

Vi fik set en masse fra bussen. Flotte bygninger, grimme bygninger, en masse fede biler og et hav af forskellige mennesker. Vi kørte igennem Stanley Park med alle de smukke rosen haver.

 

Efter ca. 2 timer i bussen, på det varme sæde, stod vi af i Gastown. Vi ville gå lidt rund og kigge og bl.a. se dampuret.

Dampuret i Gastown

Og så skulle vi have frokost. Vi fandt efter lidt søgen, en lille hyggelig italiensk restaurant, med en god stemning og et godt menukort.

Da maverne var fulde, fandt vi et stoppested for" hop on hop off"  bussen og der kom en med det samme.

Den første chauffør kunne ikke finde ud af det med billetten, så den blev ikke scannet før nu, hvor klokken var 15. Og da det er en 24 timers billet, ja så kan vi køre på den hele formiddagen i morgen - den 1. juli, som er Canada Day - den nationale helligdag hvor der kommer til at foregå en masse. Så det er jo ikke så tosset.

Som i alle andre storbyer er der desværre også en masse "skæve" eksistenser her. Her er en del hjemløse og så der der dem så bare er lidt "skæve", men her er plads til alle.

Vi kørte 3 stop med bussen og stod af for at gå den sidst stykke. Det blev til lidt butikker under vejs, bl.a. Victoris's Secret, Kim var da heldig, at få lov at komme med ind i sådan en fin lingeributik ;-) Herefter var det tid til en kold eftermiddags øl.

Og så op og hvile benene og hovederne lidt. Vi kørte lige helt op på 42. etage til restauranten, for at kontrollere, at vores reservation til i morgen var ok - det var den.

Aftensmaden blev indtaget på en Earls. Jeg spurgte Kim, om han ikke kunne Google hvor der var en, og imens han gjorde det stod jeg og kiggede rundt - haha...den lå lige over på den anden side af gaden.

Da vi gik hjemad var det mørkt og der var lys i træerne, ret hyggeligt.

Vores hotel i mørket 

I morgen er sidste dag, lad os se hvad den bringer.

Autocamperen afleveret og ankommet til Vancouver

Vi var igang ved 8 tiden. Der blev spist morgenmad og så begynde vi at tømme skabe og skuffer.
Kufferterne lå klar uden på bænken og vi fik pakket det hele ned.

Så stod den på rengøring af vognen og vi gik ind til "naboen"  med resten af indholdet af køleskabet og rengøringsartikler. Det er en god skik at give tingene og madvarer videre, i stedet for at smide ud.

Lidt i 10 var vi på vejen, der var ca. 125 til Delta. Der skulle også lige tankes, vognen skulle afleveres med ½ tank. Belejligt nok, lå der lige en Tim Hortons ved tanken, og vi blev simpelthen nød til at købe en iskaffe, når nu det var så pokkers varmt :-)

På vej ud af Harrison Hot Springs

Vi skulle lige "kravle" lidt opad for at komme ud af Harrison Hot Springs. Over broen og så ned og så afsted på motorvejen - temmelig kedeligt, men det var altså den vej vi skulle.

Iskaffe og kanelbolle

Det hele er knas tørt, så man forstår deres rædsel for lynnedslag og tosser som smider cigaretter i græsset.

Det tog kun en lille halvanden times tid at komme frem. Vi kom til et skilt som viste til den amerikanske grænse.......man kunne jo lige at smuttet over og nappet 3 uger i USA, nu vi er her ;-)

Skulle vi ikke bare kører til venstre??

Nå, fremme ved Cruise Canada. Vi havde samlet det som skulle afleveres - dyner, sengetøj og håndklæder, kufferterne og rygsække var pakket, så vognen var hurig tømt.
Så var der lige en gennemgang sammen med en gut fra CA, og alt var ok. Vi fortalte om vandpumpen som var gået og skiftet. Det havde han allerede styr på. Vi fik refundrert 1½ dag, så det var faktisk fin service.

Vi havde fået kørt ca. 2200 km. langt mindre end på vore forrige ture, men vi har jo også kørt meget i Mary-Lou's bil. Der er tanket for 2632 kr., ja den går ikke voldsomt langt på literen ;-)

Bagagen samlet

Inspektion af autocamperen

Der blev bestilt taxi til os,  som skulle køre os til hotellet. Faktisk troede vi, at vi kun kunne komme til lufthavnen på "Early Bird", men CA fortalte at vi kunne blive kørt lige hvorhen vi ville i Vancouver. FEDT, for vi havde troet at vi fra lufthavnen skulle tage et skytrain og så gå det sidste stykke. Nu blev vi kørt lige til døren:-)

Kl. 14.05 tjekkede vi ind, det var hurigt gjort og elevatoren bragte os op på 24. etage.
Vi fik en dejligt værelse med en fantastisk udsigt - og her er altan??? På 24. etage. Det har jeg nu ikke oplevet før. Men det er flot at stå og kigge rundt derude.

Udsigt fra værelset

Så blev det tid til en tur op og ned af Robson Street. Vi kiggede i lidt butikker og fandt en restaurant hvor vi kunne få frokost. Der var pladser udenfor med udkig til gaden, så man kunne sidde og kigge på mennesker. Og her er godt nok mange forskellige typer, nationaliteter og skæve eksistenser. Man kan bruge lang tid på bare at kigge.

Frokost restauranten

Deres bilpark her i Vancouver fejler bestemt ikke noget - det myldre med Lamborghini, Mercedes AMG, Ferrari, Porsche, BMW 650 CI , M3, M5 og M6, absolut ikke noget man ser i bybilledet derhjemme.
I en butik stod der en Teschler - den måtte vi bare ind og se.....men det var ikke bilen vi så på, men den fede Specialize cykel som den havde på taget :-)

Fed rød Specialize cykel

Vi stødte på en sød lille Cupcake butik, cupcakes lige efter Sabinas hovede.

Vi sluttede den lille bytur med en kold øl, og så gik vi hjem på hotellet.

Hotel Empie Landmark

Slappede af og så lidt tv, vi har ikke set tv i 14 dage - men det har nu heller ikke været savnet.

Aftensmaden blev hentet lidt nede af gaden og spist på værelset.

Nu flyder vi i hver sin store seng med skønne madrasser - det bliver skønt at sove i en rigtig seng igen :-)

Sidste stop med autocamperen

300 km. lå foran os og vi kom afsted kl. 9.00.
Det var drønende varmt og dem på pladsen i Kelowna frygtede at der ville komme thunderstorm med dertil hørende lyn. Alt er så tørt så chancen for at det antænder træer og græs er stor. Og det de frygter mere end deres vilde dyr her i British Columbia, er de vilde brande.

Vi kørte over broen mod vest og lagde hurtigt Kelowna bag os.

De første mange kilometer vi kørte var meget kedelige, ikke ret meget andet end træer at kigge på.

Men så var det vi skulle op gennem et pas ved Pennask Mountain og der kom motoren godt nok på overarbejde.

Vi steg fra 367 meter over havet til 1719 meter over et relativt kort stykke. Kors hvor vognen kæmpede.

Efter omkring 150 km. ændrede naturen sig og der var lidt mere at kigge på.

Vi nåede til Hope og kørte forbi "verdens farligste vej" - den er der så mange udsendelser om i TV. Det er næsten umuligt at køre der om vinteren, men det er nødvendigt for rigtig mange lastbiler at gøre det alligevel, med liv og lemmer som indsats.

Når der nu ikke var så forfærdeligt meget at kigge på, kunne man jo altid fotografere vejskilte.

Og dem mangler der altså ikke nogen af herover.

Vi ser jo desværre også det som er uundgåeligt, at højspændingsledninger skæmmer det smukke landskab.

Vi har også set mange rigtig fine biler, både nye modeller og som her, en fin gammel en.

Og så er der også dem, som ikke kunne finden en læderjakke som passede.....

Vi har ikke set én eneste trafikulykke på vores vej, men så idag desværre en lastvogn som brændte. Vi håber i den grad at chaufføren nåede at komme ud.

Efter godt 300 km. kom vi til Harrison Hot Springs. Vi måtte bruge 3 forsøg for at finde den rigtige campingplads, da de alle hedder stort set det sammen. 

Kim og Bigfood

Det viste sig at være en af de bedste campingpladser i Nordamerika - så forstå vi også lige pludselig hvorfor den var så dyr. Den er virkelig flot med helt unikke faciliteter. Bl.a. en hel afdeling kun for voksne.

Vi satte vognen på plads og spændte "sandalen" og gik små 1,5 km. ned til byen som lå ved søen.

Her var der en konkurrence i roning. Nogle specielle lange smalle både, i forskellige størrelse og det var forskelligt hvor mange der var i til at ro. Det var kun "native" deltagere ( indianere ) og de kom langvejs fra for at deltage. Det var sjov at se.

Og hold nu op de gik op i det, som den dansker går op i fodbold.

Vi kiggede lidt på konkurrencen og fik herefter lidt frokost.

Da vi kom retur til pladsen hoppede vi i badetøjet og gik op og nød poolen og hottuppen - den var måske lige i overkanten når her var så varmt :-) Men det var dejligt.

Aftenen blev brugt på at få spist resterne fra køleskabet, og hvad der var tilbage gav vi til naboen.

I morgen tidlig skal der pakkes kufferter og gøres rent i vognen, før vi afleverer den igen.

Og så står der 3 dage i Vancouver på programmet.

Canada facts:

• Når du køre på motorvejene herover, hvor du må køre 120 km. i timen, skal du ikke blive forskrækket når du møder en cyklist. Et er at der cykles rigtig meget herovre. Men at du må cykle på disse veje virker for os totalt tåbeligt. Her til aften har vi da også fået af vide at der "ryger" rigtig mange, bl.a. på grund af at bilisterne sidder og sms'er meget og taler i telefon. Det er nemlig ikke ulovligt her.