Sidevisninger den seneste måned

søndag den 7. juni 2015

Kalenderen siger 5 dage til....

Ja, nu er den ved at være der.

5 dage!! Og så er det så lige, at det ikke er særlig fedt, at jeg er blevet godt gammeldags snot forkølet.  Det er lidt svært at tænke klart. Det skal bare gå over i en fart!!

Bunken i stuen med ting som skal med er vokset stødt, og tirsdag skal de canadiske dollars hentes.
Der er taget kopier af pas osv. som er overført til "space", så vi kan få fat i det hvis uheldet skulle være ude.....men det er det ikke, har jeg bestemt! ;-)


Kim har studeret vejene og deres beskaffenhed, via den lille gule mand på Google, og konstateret at nogle af dem trænger til ny asfalt. Men vi kan jo håbe de har arbejdet på nogle af strækningerne siden Google vognen har været der sidst :-)


Vi har siddet læst om hvad der er "must see's" i Whislter som er første stop, og man bliver jo helt forpustet, for det ene er mere fantastisk end det andet. Der er bare SÅ SMUKT!!! Så jeg er sikker på at den som sidder og læser med, vil støde på ordene fantastisk, smukt, ubeskriveligt og alle de andre superlativer man kan bruge i store mængder. Så nu er du advaret!




Nå, men jeg håber der bliver en masse oplevelser som vi kan dele med jer. Stadig er vi jo lidt usikre på netforbindelsen derover, så der er stadig den mulighed, at jeg slet ikke kan uploade noget - men den tid den sorg. Det skal i hvert tilfælde ikke ødelægge vores oplevelser.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar