300 km. lå foran os og vi kom afsted kl. 9.00.
Det var drønende varmt og dem på pladsen i Kelowna frygtede at der ville komme thunderstorm med dertil hørende lyn. Alt er så tørt så chancen for at det antænder træer og græs er stor. Og det de frygter mere end deres vilde dyr her i British Columbia, er de vilde brande.
Vi kørte over broen mod vest og lagde hurtigt Kelowna bag os.
De første mange kilometer vi kørte var meget kedelige, ikke ret meget andet end træer at kigge på.
Men så var det vi skulle op gennem et pas ved Pennask Mountain og der kom motoren godt nok på overarbejde.
Vi steg fra 367 meter over havet til 1719 meter over et relativt kort stykke. Kors hvor vognen kæmpede.
Efter omkring 150 km. ændrede naturen sig og der var lidt mere at kigge på.
Vi nåede til Hope og kørte forbi "verdens farligste vej" - den er der så mange udsendelser om i TV. Det er næsten umuligt at køre der om vinteren, men det er nødvendigt for rigtig mange lastbiler at gøre det alligevel, med liv og lemmer som indsats.
Når der nu ikke var så forfærdeligt meget at kigge på, kunne man jo altid fotografere vejskilte.
Og dem mangler der altså ikke nogen af herover.
Vi ser jo desværre også det som er uundgåeligt, at højspændingsledninger skæmmer det smukke landskab.
Og så er der også dem, som ikke kunne finden en læderjakke som passede.....
Vi har ikke set én eneste trafikulykke på vores vej, men så idag desværre en lastvogn som brændte. Vi håber i den grad at chaufføren nåede at komme ud.
Efter godt 300 km. kom vi til Harrison Hot Springs. Vi måtte bruge 3 forsøg for at finde den rigtige campingplads, da de alle hedder stort set det sammen.
 |
| Kim og Bigfood |
Det viste sig at være en af de bedste campingpladser i Nordamerika - så forstå vi også lige pludselig hvorfor den var så dyr. Den er virkelig flot med helt unikke faciliteter. Bl.a. en hel afdeling kun for voksne.
Vi satte vognen på plads og spændte "sandalen" og gik små 1,5 km. ned til byen som lå ved søen.
Her var der en konkurrence i roning. Nogle specielle lange smalle både, i forskellige størrelse og det var forskelligt hvor mange der var i til at ro. Det var kun "native" deltagere ( indianere ) og de kom langvejs fra for at deltage. Det var sjov at se.
Og hold nu op de gik op i det, som den dansker går op i fodbold.
Vi kiggede lidt på konkurrencen og fik herefter lidt frokost.
Da vi kom retur til pladsen hoppede vi i badetøjet og gik op og nød poolen og hottuppen - den var måske lige i overkanten når her var så varmt :-) Men det var dejligt.
Aftenen blev brugt på at få spist resterne fra køleskabet, og hvad der var tilbage gav vi til naboen.
I morgen tidlig skal der pakkes kufferter og gøres rent i vognen, før vi afleverer den igen.
Og så står der 3 dage i Vancouver på programmet.
Canada facts:
- Når du køre på motorvejene herover, hvor du må køre 120 km. i timen, skal du ikke blive forskrækket når du møder en cyklist. Et er at der cykles rigtig meget herovre. Men at du må cykle på disse veje virker for os totalt tåbeligt. Her til aften har vi da også fået af vide at der "ryger" rigtig mange, bl.a. på grund af at bilisterne sidder og sms'er meget og taler i telefon. Det er nemlig ikke ulovligt her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar