Sidevisninger den seneste måned

tirsdag den 30. juni 2015

Hop on - Hop off

Vancouver by night

Jeg sluttede lige dagen i går med at stå og nyde udsigten fra vores balkon. Det kan man bare ikke blive træt at af kigge på - flot syn. Stærk kontrast til det vi netop er kommet fra.

Sengen vi sov i.....jamen sikke en nydelse at ligge i en rigtig seng. Jeg sov som et lille lam på en blød sky :-)

Der er ikke morgenmad inkluderet i overnatninger i Nordamerika. Vi kunne enten bruge restauranter her på hotellet eller gå ud på gaden og finde et sted. Vi valgte det sidste.
Det skulle da lige blive en oplevelse til at grine af. Vi fandt en sted, vi ville bare have noget let og hurtigt og noget kaffe. Så vi bestilte 2 x plain breakfast. Føj og pøj....det var så en tortilla med røræg og ost inden i. Totalt smagløst og temmelig fælt at få i munden. Så vi kiggede lige på hinanden og grinte så og blev enige om at det skulle vi ikke spise.
Farvel og tak. Vi fandt derefter en ordentlig restaurant og fik dejligt morgenmad, juice og cappuccino.



Efter morgenmaden måtte vi lige en tur retur til hotellet, jeg havde da lige glemt at sætte batteriet retur i kameraet efter opladning - ja ja, jeg ved det godt....kvajhoved!

Vi købte billetter til "Hop on / hop off" busserne. De gælder i 24 timer og så kan man let og uden problemer komme rundt i hele downtown. Vi hoppede på den første bus som kom, og valgte at blive siddende på hele turen rundt i første omgang.



Jeg kan ellers love for, at det er varmt bagi, at sidder 2 timer på et plasticsæde når solen bager ned.



Vi fik set en masse fra bussen. Flotte bygninger, grimme bygninger, en masse fede biler og et hav af forskellige mennesker. Vi kørte igennem Stanley Park med alle de smukke rosen haver.

 











Efter ca. 2 timer i bussen, på det varme sæde, stod vi af i Gastown. Vi ville gå lidt rund og kigge og bl.a. se dampuret.

Dampuret i Gastown

Og så skulle vi have frokost. Vi fandt efter lidt søgen, en lille hyggelig italiensk restaurant, med en god stemning og et godt menukort.



Da maverne var fulde, fandt vi et stoppested for" hop on hop off"  bussen og der kom en med det samme.
Den første chauffør kunne ikke finde ud af det med billetten, så den blev ikke scannet før nu, hvor klokken var 15. Og da det er en 24 timers billet, ja så kan vi køre på den hele formiddagen i morgen - den 1. juli, som er Canada Day - den nationale helligdag hvor der kommer til at foregå en masse. Så det er jo ikke så tosset.

Som i alle andre storbyer er der desværre også en masse "skæve" eksistenser her. Her er en del hjemløse og så der der dem så bare er lidt "skæve", men her er plads til alle.




Vi kørte 3 stop med bussen og stod af for at gå den sidst stykke. Det blev til lidt butikker under vejs, bl.a. Victoris's Secret, Kim var da heldig, at få lov at komme med ind i sådan en fin lingeributik ;-) Herefter var det tid til en kold eftermiddags øl.

Og så op og hvile benene og hovederne lidt. Vi kørte lige helt op på 42. etage til restauranten, for at kontrollere, at vores reservation til i morgen var ok - det var den.

Aftensmaden blev indtaget på en Earls. Jeg spurgte Kim, om han ikke kunne Google hvor der var en, og imens han gjorde det stod jeg og kiggede rundt - haha...den lå lige over på den anden side af gaden.

Da vi gik hjemad var det mørkt og der var lys i træerne, ret hyggeligt.


Vores hotel i mørket 

I morgen er sidste dag, lad os se hvad den bringer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar