Sidevisninger den seneste måned

lørdag den 20. juni 2015

En dag med møgvejr

Det har høvlet ned hele natten, og det regnede stadig her til morgen.
Det var derfor ikke muligt at hike op til Trophey Mountain. Det ville være for farligt med de glatte stier.
Greg kom derfor ikke til Wells Grey. Vi havde også "just ind case" sagt farvel til ham igår.

Våd vej

Så vi kunne vælge at sidde i camperen og klø i vores myggestik eller køre videre.
Så vi valgt det sidste og pakkede sammen for at køre de 315 km. til Jasper.
Undervejs skulle vi stoppe og se de Canadiske Rockies højeste bjerg, Mount Robson.

Vi satte os tilrette i bilen og begyndte turen.

Der er fin plads til at smide stængerne op
Det var blandet vejr undervejs.
Vi lavede et stop ved Rearguard Falls, som så blev dagens vandfald. Utroligt kraftfuldt og ikke ret højt.

Rearguard Falls

Fremme ved Mount Robson var vejret desværre ikke med os. Vi kunne ikke se bjerget og selvfølgelig heller ikke toppen.....men vi kan jo ikke styre vejret.

Vi valgte at spise frokost, nu vi alligevel holdt stille, og mens vi spiste klarede det lidt op, og lige pludselig kunne vi se lidt at Mount Robson.


Videre mod Jasper. Der var selvfølgelig en masse flotte bjerge og søer undervejs.
Inden længe var vi ved grænsen til Alberta.


Inden vi kørte ind i Jasper National Park skulle vi købe et parkpas.


92$ måtte vi af med, så er det vist også betalt - for 5 dage i The Rockies.
( sammenlignet med parkpas i USA, hvor det koster 80$ for et helt år )
Nå, men det er sikkert hver en dollar værd.

Vi var hurtig fremme ved campingpladsen, det var jo så en dag tidliger en booket. Der var ikke flere pladser med strøm og vand, men det betød ikke noget for en enkelt nat. Vi skal så flytte til den bookede plads i morgen.

Ved indgangen rendte der elks rundt på vejen.

Elks - de er ret store i forhold til vores rådyr

Ved indtjekningen fik vi lige at vide, at elks'ne var ret aggresive på grund af at de har kalve. Så vi skulle være lidt på vagt - godt så, det vil vi så være.

Vi fandt vores plads. Vi skulle jo ikke rigge til, da vi ingen "hook up" havde.
"Det lille hus" lå lige ved vores plads. På døren stod der:


Så var vi ligesom forberedt :-)

Bjørneklokkerne var jo allerede på rygsækkene, vi manglede bare bjørnesprayen.
Jeg tror ikke jeg har lyst til at møde en sur grizzly - egentlig heller ikke en glad....

Man bliver en anelse parnoid og kigger sig over skulderen hele tiden.

Vi tog Mary-Lou's bil ned i byen. Gik rundt og kiggede lidt og købte lidt ting til minde om turen. Bagefter handlede vi ind til aftensmad.

Jasper by er ret hyggelig. Søde huse.






Og vi fik købt bjørnespray.


Vi fik lavet aftensmad og vasket op. Så satte vi os uden for med vores myggelys og hyggede os. Mens vi sad der kom der lige en par elks travende forbi vores bænk. Det er altså underligt at være så tæt på så store dyr - uden hegn imellem.




Vejret var klaret op, men det var ret koldt, så det er godt vi har vores dunjakker.

Nu er det sengetid og vi må pakke os godt ind i uldundertøj for nu er det koldt.

Vi glæder os til at se de flotte søer i morgen.

Sov godt :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar