Turen mod Kamloops

Vi skulle jo videre idag. Vi fik pakket vognen sammen og fik tjekket ud.

Kl. 9 kom Mary-Lou og Greg så vi kunne følges til dagens første oplevelse. Vi skulle ikke køre ret langt før vi fik det første dejlige syn.

En halv stor bjørn rendte rundt inde i vejkanten og ville over vejen. Den stod og kiggede på os, og vi på den. Længere fremme kom en på cykel som den også kiggede på. Så fik den nok af mennesker og den løb op ad skrænten. Den var godt nok sød.

Herfra kørte vi til 

Vi skulle på en frisk lille morgen travetur til Nairn Falls, 1,5 km. inde for enden af floden.

Vi gik langs floden som brusede flot forbi os. Det er helt vildt så klart vandet er. Faktisk prøvede jeg at drikke af det, og det smagte fint, lige som drikkevand.

Det var en ret kuperet tur, men ingenting i forhold til den allerførste tur vi havde. Den sidder dybt i vores lårmuskler endnu - de gør simpelthen bare så naller stadig.

Fremme ved vandfaldet blev vi mødt at en overdøvende brusen. Der er godt nok tryk på når det kommer væltende højt oppe fra. Det ligesom sprayer vand ud i luften så man kan mærke det på huden.

Efter vandfaldet havde vi en lang køretur foran os mod Kamloops. Vi havde fået af vide, at det var en ret slem vej at køre, så vi var da lidt spændte på hvad der ventede os.

Jeg havde ikke lige regnet med at skulle lege "sandsæk" her i Canada, men jeg blev hurtigt klogere. Det var som at køre på Highway 1 tilsat hårnålesving. Så jeg hang igen ud til venstre over armlænet, for der var igen den forbande kant hvor det gik ret lang ned.....hvorfor skal vejen ligge så tæt på kanten ? Kim måtte flere gange bede mig om at trække vejret :-) og det gjorde jeg så.

Vi havde et par stop undervejs. Ved første stop, ved Duffy Lake, fik vi os lige en sandwich og jeg fik pulsen lidt ned. Det er i øvrigt ikke så svært når man står og kigger på dette skue.

Frokost ved Duffey Lake, fedt sted for en pause

Efter frokoststoppet kørte vi en times tid før næste stop, så trængte jeg også til at trække vejret igen. Men selv om vejen er styg, så er det bare så smukt det hele. Vi var oppe i 1,2 km højde så der var meget at kigge ud over. Vi kørte forbi en masse søer med turkisblåt vand. En af dem , Pavillon Lake,

er den eneste sø i verden hvor der er koraller.

Næste stop var ved en anden smuk sø, Seton Lake, her fik vi lidt at drikke og gik lidt rundt og nød det hele.

Seton Lake

Her var det lidt svært at blive færdig med at kigge - det var smukt med smukt på.

Sidste stop før Kamloops og en køretur på små 300 km. var en Gost Town. Underligt sted og tæske varmt.

Vel fremme i Kamloops fik vi parkeret vognen ved Mary-Lou's hus. Her er det bare om at trække håndbremsen helt og lidt til. Her er meget stejlt.

Vi blev vist til rette i hendes fine gæsteværelse med eget badeværelse. Vi fik hilst på hendes hund Cooper, som var meget glad for dens mor kom hjem igen.

Efter et bad gik vi ned på en sød lille restaurant for at spise. De laver god mad herover synes vi.

Da klokken var 20 og vi havde siddet og sludret og fået overført billeder osv. ramte trætheden os med et brag - på os alle. Det er nu ok, for vi er altså vågne når klokken er 5-5.30 og så oplevelser og køretur oveni, det trætter. Så vi gik ind og lagde os ved 20.30 tiden og faldt vist hurtigt i søvn.

Vejret er skønt, omkring 27 grader her i Kamloops.

Lårstatus: hmmm....vi forstå ikke helt lige hvordan vores lår kan være så smadret at den først tur ;-)

Men det er ikke kun os, Mary-Lou's er også " i stykker", og det er så stygt at gå på trapper...nå, det er jo kun til at grine af....og så sige AV!!!

Ha' det godt allesammen :-)