Autocamperen afleveret og ankommet til Vancouver

Vi var igang ved 8 tiden. Der blev spist morgenmad og så begynde vi at tømme skabe og skuffer.
Kufferterne lå klar uden på bænken og vi fik pakket det hele ned.

Så stod den på rengøring af vognen og vi gik ind til "naboen"  med resten af indholdet af køleskabet og rengøringsartikler. Det er en god skik at give tingene og madvarer videre, i stedet for at smide ud.

Lidt i 10 var vi på vejen, der var ca. 125 til Delta. Der skulle også lige tankes, vognen skulle afleveres med ½ tank. Belejligt nok, lå der lige en Tim Hortons ved tanken, og vi blev simpelthen nød til at købe en iskaffe, når nu det var så pokkers varmt :-)

På vej ud af Harrison Hot Springs

Vi skulle lige "kravle" lidt opad for at komme ud af Harrison Hot Springs. Over broen og så ned og så afsted på motorvejen - temmelig kedeligt, men det var altså den vej vi skulle.

Iskaffe og kanelbolle

Det hele er knas tørt, så man forstår deres rædsel for lynnedslag og tosser som smider cigaretter i græsset.

Det tog kun en lille halvanden times tid at komme frem. Vi kom til et skilt som viste til den amerikanske grænse.......man kunne jo lige at smuttet over og nappet 3 uger i USA, nu vi er her ;-)

Skulle vi ikke bare kører til venstre??

Nå, fremme ved Cruise Canada. Vi havde samlet det som skulle afleveres - dyner, sengetøj og håndklæder, kufferterne og rygsække var pakket, så vognen var hurig tømt.
Så var der lige en gennemgang sammen med en gut fra CA, og alt var ok. Vi fortalte om vandpumpen som var gået og skiftet. Det havde han allerede styr på. Vi fik refundrert 1½ dag, så det var faktisk fin service.

Vi havde fået kørt ca. 2200 km. langt mindre end på vore forrige ture, men vi har jo også kørt meget i Mary-Lou's bil. Der er tanket for 2632 kr., ja den går ikke voldsomt langt på literen ;-)

Bagagen samlet

Inspektion af autocamperen

Der blev bestilt taxi til os,  som skulle køre os til hotellet. Faktisk troede vi, at vi kun kunne komme til lufthavnen på "Early Bird", men CA fortalte at vi kunne blive kørt lige hvorhen vi ville i Vancouver. FEDT, for vi havde troet at vi fra lufthavnen skulle tage et skytrain og så gå det sidste stykke. Nu blev vi kørt lige til døren:-)

Kl. 14.05 tjekkede vi ind, det var hurigt gjort og elevatoren bragte os op på 24. etage.
Vi fik en dejligt værelse med en fantastisk udsigt - og her er altan??? På 24. etage. Det har jeg nu ikke oplevet før. Men det er flot at stå og kigge rundt derude.

Udsigt fra værelset

Så blev det tid til en tur op og ned af Robson Street. Vi kiggede i lidt butikker og fandt en restaurant hvor vi kunne få frokost. Der var pladser udenfor med udkig til gaden, så man kunne sidde og kigge på mennesker. Og her er godt nok mange forskellige typer, nationaliteter og skæve eksistenser. Man kan bruge lang tid på bare at kigge.

Frokost restauranten

Deres bilpark her i Vancouver fejler bestemt ikke noget - det myldre med Lamborghini, Mercedes AMG, Ferrari, Porsche, BMW 650 CI , M3, M5 og M6, absolut ikke noget man ser i bybilledet derhjemme.
I en butik stod der en Teschler - den måtte vi bare ind og se.....men det var ikke bilen vi så på, men den fede Specialize cykel som den havde på taget :-)

Fed rød Specialize cykel

Vi stødte på en sød lille Cupcake butik, cupcakes lige efter Sabinas hovede.

Vi sluttede den lille bytur med en kold øl, og så gik vi hjem på hotellet.

Hotel Empie Landmark

Slappede af og så lidt tv, vi har ikke set tv i 14 dage - men det har nu heller ikke været savnet.

Aftensmaden blev hentet lidt nede af gaden og spist på værelset.

Nu flyder vi i hver sin store seng med skønne madrasser - det bliver skønt at sove i en rigtig seng igen :-)

Sidste stop med autocamperen

300 km. lå foran os og vi kom afsted kl. 9.00.
Det var drønende varmt og dem på pladsen i Kelowna frygtede at der ville komme thunderstorm med dertil hørende lyn. Alt er så tørt så chancen for at det antænder træer og græs er stor. Og det de frygter mere end deres vilde dyr her i British Columbia, er de vilde brande.

Vi kørte over broen mod vest og lagde hurtigt Kelowna bag os.

De første mange kilometer vi kørte var meget kedelige, ikke ret meget andet end træer at kigge på.

Men så var det vi skulle op gennem et pas ved Pennask Mountain og der kom motoren godt nok på overarbejde.

Vi steg fra 367 meter over havet til 1719 meter over et relativt kort stykke. Kors hvor vognen kæmpede.

Efter omkring 150 km. ændrede naturen sig og der var lidt mere at kigge på.

Vi nåede til Hope og kørte forbi "verdens farligste vej" - den er der så mange udsendelser om i TV. Det er næsten umuligt at køre der om vinteren, men det er nødvendigt for rigtig mange lastbiler at gøre det alligevel, med liv og lemmer som indsats.

Når der nu ikke var så forfærdeligt meget at kigge på, kunne man jo altid fotografere vejskilte.

Og dem mangler der altså ikke nogen af herover.

Vi ser jo desværre også det som er uundgåeligt, at højspændingsledninger skæmmer det smukke landskab.

Vi har også set mange rigtig fine biler, både nye modeller og som her, en fin gammel en.

Og så er der også dem, som ikke kunne finden en læderjakke som passede.....

Vi har ikke set én eneste trafikulykke på vores vej, men så idag desværre en lastvogn som brændte. Vi håber i den grad at chaufføren nåede at komme ud.

Efter godt 300 km. kom vi til Harrison Hot Springs. Vi måtte bruge 3 forsøg for at finde den rigtige campingplads, da de alle hedder stort set det sammen. 

Kim og Bigfood

Det viste sig at være en af de bedste campingpladser i Nordamerika - så forstå vi også lige pludselig hvorfor den var så dyr. Den er virkelig flot med helt unikke faciliteter. Bl.a. en hel afdeling kun for voksne.

Vi satte vognen på plads og spændte "sandalen" og gik små 1,5 km. ned til byen som lå ved søen.

Her var der en konkurrence i roning. Nogle specielle lange smalle både, i forskellige størrelse og det var forskelligt hvor mange der var i til at ro. Det var kun "native" deltagere ( indianere ) og de kom langvejs fra for at deltage. Det var sjov at se.

Og hold nu op de gik op i det, som den dansker går op i fodbold.

Vi kiggede lidt på konkurrencen og fik herefter lidt frokost.

Da vi kom retur til pladsen hoppede vi i badetøjet og gik op og nød poolen og hottuppen - den var måske lige i overkanten når her var så varmt :-) Men det var dejligt.

Aftenen blev brugt på at få spist resterne fra køleskabet, og hvad der var tilbage gav vi til naboen.

I morgen tidlig skal der pakkes kufferter og gøres rent i vognen, før vi afleverer den igen.

Og så står der 3 dage i Vancouver på programmet.

Canada facts:

• Når du køre på motorvejene herover, hvor du må køre 120 km. i timen, skal du ikke blive forskrækket når du møder en cyklist. Et er at der cykles rigtig meget herovre. Men at du må cykle på disse veje virker for os totalt tåbeligt. Her til aften har vi da også fået af vide at der "ryger" rigtig mange, bl.a. på grund af at bilisterne sidder og sms'er meget og taler i telefon. Det er nemlig ikke ulovligt her.

Kelowna downtown

Panoramabillede over havnen i Kelowna

Det var en meget varm nat - vi har kartet rundt, men fik da sovet og vågnede stille og roligt, for vi skulle ikke som sådan nå noget.

Vi spiste morgenmad, det var heldigvis til at holde ud at sidde uden for og spise, da der stadig var lidt skygge på vores plads.

Da vi var klar gik vi hurtigt over på den anden side af gaden, på Tim Hortons, for at loade bloggen og få en iskaffe. Der er rigtig dårlig net her på campingpladsen, derfor går vi derover. Og så gør det jo ikke noget at de har mange gode kaffer at vælge imellem.

Retur til pladsen med tabletten og rygsækken og så ud på vejen for at finde bus 1, som kørte til downtown. Vi måtte lige vente 15 minutter på bussen, men det var ok.
Vi slendrede lidt rundt i byen og gik ind i et par butikker. Jeg må sige, der er altså ikke rigtig noget at komme efter her i Canada. Men nu er vi jo heller ikke på shoppingtur.
Vi fik vores magnet og fandt da også noget som skulle med hjem i gaveposen. Men det er ikke at sammenligne med USA. Og det skal det heller ikke.

Kim har fundet lidt skygge

Vi gik ned til havnen og parken. Det er en fed kultur de har omkring parker og picnic. At parken så ligger ned til vandet er jo bare et plus. Mange familier tager derned og nyder dagen, det er nok også det eneste sted der er værd at være i denne varme. Der er en masse sjove ting ude i vandet i form af forsekellige hoppeborg osv.

Bunker af kinesere med store hatte og paraplyer

Kelownas Lockness uhyre - Okanagan

Hoppeborge vi vandet

Der kan lejes både kanoer, store speedbåde, små speedbåde og store "husbåde". Vi var godt nok fristet til at leje en lille speedbåd et par timer, men de vidste godt hvad de ville have for det, så vi sprang over.

Skal, skal ikke.....leje den et par timer ??

I parken blev der spillet forskellige spil, vi faldt især over en frisbee kamp. Udført lidt ligesom en fodboldkamp. Det så sjovt ud og de var dæleme hurtige til bens.
Retur til gaden hvor vi fandt et sted at spise frokost. Burger og cesarasalat :-)

Kim har da også fået spist en burger eller to

En af de utallige caesar salad jeg har spist

Så gik vi tilbage til busholdepladsen og kørte tilbage til campingpladsen. Kim satte sig under aircon'en og så lidt af de serier som vi har med, og jeg gik ned og lagde mig et par timer på stranden. Tog da også lige et par dyp i vandet, det var skønt for solen den har virkelig virket idag.

Omkring 19.30 gik vi ud for at få noget at spise. Vi valgte samme restaurant som i går. Vi synes der var ret hyggeligt, og idag var der endda live musik. Det blev til mad og drinks og så hjemad ved 22 tiden.

Så alt i alt en hyggelig feriedag, hvor der bare er blevet slappet af. Det gik lige op for os idag, at der ikke er så mange dage tilbage. I morgen kører vi til Harrison Hot Springs, for dagen efter igen at aflevere autocamperen. Og så står den på Vancouver.

Canada facts:

• Skal du over gaden i Canada, skal du blot bare tænke på at vende dig mod fodgængerovergangen. Det er som at skille vandene. Bilerne stoppe øjeblikkeligt, så du kan gå over. Man går ALDRIG over hvor der ikke er fodgængerovergang.
• Når familien skal i parken eller til vandet, er det helt sikkert at de har parasol og køleboks med. Ligeledes klapstol. Deres klapstole har lynlåslommer bag ryglænet og der er stropper som på en rygsæk, så de kan bære den på ryggen.
• Servitricerne derhjemme kunne måske godt lære lidt fra deres canadiske kollegaer. De er så opmærksomme og kommer tit og spørger om alt er ok. Der kan aldrig klages over servicen, synes jeg.
• Rigtig mange canadier tager på ferier i Europa

Klokken er 23 og vi er mætte og trætte. Man bliver altså træt når det er så varmt.
I morgen skal der køres små 300 km. så vi håber at komme herfra tidligt.

Det endte med at blive en meget varm dag

8.11 (mountaintime) var der afgang fra tankstationen i Golden. Foran os lå 350 km. til Kelowna.
Vi havde ikke kørt langt før der stod: chek your fuel - next service 150 km. Det viser lidt om hvor langt der er mellem byerne herover.

Vi kom gennem Glacier National Park - underligt, men den virkede helt øde. Dog var der en kæmpe asfaltarbejde igang. Så måske derfor alt var lukket. Vi kom ligeledes gennem Mount Revelstoke National Park. Her skiftede vi så lige tidszone og vandt en time.

Vi skulle gennem Rogers Pass, 1330 m. Så vidste jeg jo godt hvad klokken havde slået, og jeg gjorde klar til at være "sandsæk". Jeg bliver aldrig glad for alle de skarpe sving i højderne. Har jeg fortalt, at alle skilte står på både engelsk og fransk?

Skilteskov som skæmmer naturen BIG TIME

Soppetur i Mara Lake

Fantastisk som bjergene spejler sig i søen

Da klokken var 11 var vi nået til Mara Lake. Her lavede vi et kort stop for at soppe i søen. Den var ret varm.

Vi er kommet godt ud af Rocky Mountains og landskabet er helt ændret. Nu er vi i farmerland - og den ene lille hyggelige gård efter den anden ligger ude på markerne. Her dyrkes frugt i lange baner. Det er også her vindistrikterne ligger.

Snart nærmede vi os Kelowna og trafikken blev meget voldsom - ikke mindst fordi vi nu havde været langt væk fra store byer i en uges tid.

Vi havde lige et ærinde i Walmart - Covergirl og neglelakker skulle indkøbes. Covergirl fordi det ikke fås i Danmark og neglelakker fordi de kun koster omkring 15 kr. pr. stk. ( og det er Sally Hansen lakker ) og vi har en derhjemme som laver negle hele tiden :-)
Fremme ved pladsen og vi kom ud af bilen og fik en dyne af varme kastet i hovedet. Her var omkring 40 grader. Piv, det var varmt.

Autocamperen blev parkeret og vi fik badetøjet hevet frem og gik ned til Okanagan Lake , hvor der var en lille strand. Det var godt nok dejligt at komme i vandet og så ligge og slikke solskin. Kim satte vores campingstol ud i vandet, og så sad han der og nød det hele med en kold øl :-) Vi fik badet lidt ind imellem.

Endelig uden dunjakke

Jakobsen nyder sin kolde øl

Aftenen sluttede på en hyggelig restaurant, med en masse storskærme med sport. God mad, dessert til Kim og så lige en drink til os hvert til slut.

Dagen har været lang og det er hamrende varmt, så nu vil vi prøve om vi kan finde ro. Airconditionen har kørt imens vi var ude at spise, så der var kølet godt ned. Men vi kan ikke ha' den kørende i nat, den larmer for meget.
En ny solskinsdag venter på os i morgen.