Vi har nu vores rute helt klar i starten og i slutningen.
Vi overnatter på Sandman Hotel & Suites Vancouver Airport den første nat, hvorfra vi tager ud og henter vores autocamper i Delta syd for Vancouver. Herfra kører vi til første stop i Whistler.
Vi har booket 2 dage i Whistler på Riverside Resort Camping. Her skal vi mødes med Mary-Lou og Greg, som vi mødte i Bryce Canyon i sommer. De bor i Kamploops i Britsh Columbia, og de vil guide os rundt på de helt fantastiske steder i Whislter og senere Kamploops, hvor vi skal bo hos Mary-Lou. De rejser så med os videre derfra til Clearwater. Det bliver jo spændende, at have to med, som kender de helt specielle steder, så vi kan få nogle fede oplevelser.
Vi har ligeledes booket de sidste dage. Vi er i Vancouver på Canada Day. Vi har fået det arrangeret sådan, at vi aflevere autocamperen 2 dage før tid. Dette for at være downtown Vancouver på deres nationaldag. Her har vi booket 3 overnatninger på Empire Landmark Hotel, som ligger "spot on" på deres shoppinggade no. 1, Robson Street. Vi håber at få værelse højt oppe, der er 42 etager, så vi kan få den flotte udsigt over vandet og op til bjergene.
![]() |
Den højeste er Empire Landmark Hotel |