Julen er overstået og nytåret er lige om hjørnet.
Når det er fejret, bliver det næste vi skal til at tænke på, at begynde at booke overnatninger i Canada.
Selv om der er længe til, så skal man være i rigtig god tid, for at få en plads på campingpladserne.
Så når vi er kommet godt igang med januar begynder vi at kigge på det.
Vi har idag været i Fields for at finde kufferter. Som sædvanligt har jeg næsten lyst til at sige, fik vi jo smadret begge vores kufferter i sommer, da vi var i USA. De blev erstattet af Lufthansa. Ligeledes blev den ene smadret første gang vi var derover....sååååå......
Så klog af skade har vi nu investeret i Samsonite, da der på dem er garanti for, at de ikke kan gå i stykker. Skulle de mod forventning gøre det, kan man henvende sig hos alle, som sælger Samsonite - i hele verden og få dem fikset eller byttet.